Dokumentation af DanishEMD.wex – fil til import af vindmøller i WindPRO ver. Januar 2004.
PN 2004-01-29
Hvis man anvender WindPRO software til vindmølleberegninger i Danmark, er der godt nyt her.
Man har i en årrække kunnet importere eksisterende møller i WindPRO fra en fil – en mulighed
som både letter meget arbejde ved alle typer beregninger hvor kendskab til eksisterende møller i
regionen er væsentlig – og samtidig giver det muligheder for analyser/beregninger på meget store
mølleantal, som ellers ville være helt uoverskuelige at give sig i kast med. En meget vigtig detalje
er at filen kobler til WindPRO’s vindmøllekatalog – så man får alle informationer om
effektkurver, støjtal, udseende (til visuelle analyser) mv. med over.
Filen var tidligere baseret på vor egen database med data indrapporteret af mølleejerne.
Nu er den primært baseret på Energistyrelsens stamdataregister, suppleret med information fra
vor egen database. Dvs. at der nu er produktionsdata for SAMTLIGE møller der importeres, med
enkelte undtagelser naturligvis. Tidligere var det kun omkring 35% af møllerne der havde
produktionsdata - det er en markant forbedring der forøger værdien betydeligt. Samtidigt er
møllekoordinaterne nu primært fra stamdata register og dermed generelt mere præcise. Der er
dog stadig nogen elselskaber der ikke har fået målt korrekt op endnu.
Filen er en binær fil, der kræver licens, dvs. er et modul, der betales service afgift for.
Her følger lidt information om de bearbejdninger der ligger bag filen.
Vindkorrigeret produktion
En væsentlig detalje er at møllernes vindkorrigerede produktioner ligger i filen. Så når man
importerer i WindPRO, får man ud over mølleplacering og type også forventet
langtidsproduktion. Dette gør data meget anvendelige til kontrolmølleberegninger, idet en
WindPRO beregning automatisk sammenholder beregnet med faktisk produktion, og man kan
straks se om en ny beregning i et område ser ud til at give fornuftige resultater. Hvis man justerer
sin terrænvurdering på basis af kontrolmølleberegninger, er det naturligvis essentielt at de
forventede langtidsproduktioner er korrekte. Derfor er der gjort en del ud af at få disse så præcise
som muligt. Følgende er gjort:
Vindkorrigeret produktion er beregnet dels på basis af årsproduktioner 1998-2003 (6 år), dels de
sidste 24 månedsproduktioner (jan-02 til dec-03). Beregningerne er baseret på de NYE
vindindeks, som er etableret ud fra et større forudgående analysearbejde. Bl.a. er niveauet for
vindenergien justeret ca. 3% op med udgangspunkt i 1998, så vindindeks for 1998 i gennemsnit
er 104% mod tidligere 101%. Der er anvendt data for de 8 nye regioner for de enkelte møller.
Årsværdier for år hvor møllen er indkørt eller ophørt er udeladt. Tilsvarende for måneder.
Der kræves for ”godkendelse” mindst 3 år for årsværdiberegning og mindst 5 måneder for
månedsberegning SAMT at antal måneder med data skal være <> 4 i 2002, hvilket udelukker de
data, der i 2002 er baseret på kvartals data.
Findes både en måneds og års VKP vælges den STØRSTE af de to, da sandsynligheden for at det
laveste tal er ”forkert” grundet udetid er størst. Dog er der også foretaget mere nuancerede
evalueringer.
Der er manuelt sammenlignet med de ”gamle” VKP tal hvor vi har haft oplysninger fra
mølleejernes indrapporteringer. Data er sorteret ud fra forskel, og der hvor der er klare
misvisninger er rettet manuelt – dog kun i ganske få tilfælde er dette gjort. Her er ligeledes
foretaget en ”intelligent” vurdering af om det er de måneds eller års baserede produktioner, der
giver det mest retvisende resultat. Enkelte møller der falder udenfor ”normalområdet” er checket
gennem opslag i VINDSTAT-PC program, rapport ”produktionsopfølgning”, hvilket generelt
kan anbefales som supplement hvor man er i tvivl. Her ser man nemlig samtlige produktionsdata
med godhed måned for måned og kan hurtigt afsløre eventuelle fejldata.
Kendte problemer: Der er tilfælde i Energistyrelsens register, hvor flere møller på samme elmåler
blot indrapporterer sumproduktion divideret med mølleantal for hver mølle. Dette giver ikke
betydelige fejl når det er en park med ens møller, men ved forskellige møllestørrelser får man
betydelige fejl, som man dog bør opdage hvis man kontrolberegner alle møller i et område.
Kendte eksempler: Nørrekær Enge (de to parkafsnit med hhv. 130 kW og 300 kW møller rapporterer sammen – er
yderligere kompliceret af at det ikke gælder hele rapporteringsperioden) Harboøre (nogle 95 kW og 150 kW Bonus møller rapporterer sammen)
- der er yderligere eksempler
Endelig er data for møller der producerer mindre end 900 kWh/kW/år udeladt, da disse skønnes
”ubrugelige” grundet fejlagtige eller manglende data eller fordi møllen har været meget ude af
drift. Det er da også typisk kun de helt gamle små møller.
Sammen med import af vindkorrigeret produktion, importeres også hvor mange måneder den er
baseret på. Hvis det er årsværdier, er tallet 12 x antal anvendte år.
Mølletype, lidt statistik og om nedtagne møller
For at en mølle kan importeres i WindPRO på en måde, så WindPRO ved hvilken mølletype (og
dermed effektkurve, støjtal mv.) der skal kobles til, skal WindPRO kende typebetegnelsen
entydigt. Denne er importeret fra vor egen database for de møller, der har en kobling, dvs. hvor vi
har fundet en entydig sammenhæng mellem stamdata registret og vor egen database.
Der er fundet sammenhæng for hele 6688 møller (95%) af i alt 7063 møller. NB: Af de 7063
møller i stamdata ultimo 2003 er kun de 5389 eksisterende møller (76%). Man kan dog vælge
også at importere ophørte møller da disse kan have værdi ved kontrolberegning af vindenergien i
området. Her skal man dog være opmærksom på at hvis der er genopstillet nye i samme område,
skal de nye og gamle kontrolberegnes separat – ellers går der kuk i parkvirkningsgraden.
Andre data felter
Der hvor navhøjde eller koordinater mangler i stamdata register, har vi suppleret op fra vor egen
database hvor data har været til stede. Her er vore egne koordinater først omregnet fra ED50 til
WGS84 Datum – Datum er dog uden betydning ved anvendelse fra WindPRO, da WindPRO 3
automatisk omregner til det Datum man arbejder i, blot skal alle møller i filen ligge i samme
Datum.
For koordinaternes vedkommende er de åbenlyse fejl (uden for Danmarks grænser) rettet – det
drejer sig typisk om forkert antal betydende cifre eller indtastningsfejl i Stamdata.
Fabrikant er i stamdata registret skrevet på mange forskellige måder – vi har gjort det ensartet, så
et fabrikant navn kun optræder på én måde. Desuden har vi anvendt fabrikant navn fra vor egen
database hvor denne er kendt, da vi stoler mere på at mølleejeren kender fabrikat end at
Elselskabet kender det.
Figur 1 En lille test, som samtidig tester den beregnede vindkorrigerede produktion og dermed indirekte det
nye vindindeks. Det ses at der ikke er markante regionale forskelle omkring hvor møller er beregnet for
højt/for lavt, hvilket giver en tryghed omkring de nye regionale vindindeks. Der er dog en udtalt tendens til at
kystområdeplaceringer producerer mere end beregnet – men det er mere et beregningsmodel anliggende. PS:
Bornholm er ikke helt korrekt placeret her.
Kilder:
EMD’s danske vind energi indeks ver. 2020 benytter ERA5 data fra C3S. ERA5 data er udviklet og gjort tilgængelige igennem det EU finansierede Copernicus Climate Change Service (C3S) program. Data processering og distribuering af ERA5 er udført af ECMWF; viderebearbejdning og redistribuering via EMD’s windPRO og EMD-API. Læs mere: https://www.windpro.com og https://api.emd.dk.